Cocioshake – low carb og proteinrig

// Indlægget indeholder reklame i form af affiliatelinks //

Det går fortsat helt fantastisk på min boostkur, som jeg startede for 3 uger siden. Jeg har på de tre uger tabt mig 5,3 kg. Samlet set har jeg siden januar tabt 7,2 kg, 7 cm omkring brystet og 8,5 cm om taljen. Min bagdel er skrumpet med 9 cm.

Dagens opskrift er den ene af mine morgenshakes fra Frk. Skrumps bog. Og jeg elsker dem – især for tiden, hvor det er så varmt. De er hurtige at lave og smager, så man tænker at det ikke kan være sundt.

Tænk at kunne nyde en Cocio med god samvittighed. Det har jeg ikke gjort i rigtig mange år – og jeg elsker Cocio. Cocioshaken har et rigtig fornuftigt næringsindhold (se nederst i indlægget) og jeg drikker den til morgenmad eller frokost på mine boostdage.

Cocioshake Jeg vil ikke anbefale, at du bruger shaken som måltidserstatning inden træning eller andet krævende arbejde, da den indeholder for få kalorier. Til gengæld er den perfekt som et mættende mellemmåltid til dig, som ikke er på slankekur.

Cocioshaken smager helt vidunderligt og rigtig meget af Cocio. Jeg bruger lige et par Stevia dråber – men de kan sagtens undværes, eller du kan erstatte med anden sødning.

Cocioshake

Jeg har fundet inspiration til opskriften i frk. Skrumps 10 ugers boostkur (affiliatelink).

Cocioshake

Ingredienser

Fremgangsmåde

  1. Kom vandet i et højt blenderglas
  2. Pisk proteinpulveret i
  3. Tilsæt Cocio One, hasselnøddeolie, skyr og blend med din stavblender.
  4. Kom isterninger og blend, indtil de er helt knuste.
  5. Smag til med Sweetdrops – det er slet ikke sikkert, at du har brug for dem.

Næringsindhold i hele portionen

  • Kalorier: 238
  • Proteiner: 31 g
  • Kulhydrater: 9,8 g
  • Fedt: 7,8 g

6 thoughts on “Cocioshake – low carb og proteinrig

  1. Lillian Nicolaisen siger:

    Hejsa 🌞i bogen står der 70 cl Cocio One 🙁godt jeg lige så opskriften hos dig 😃👍🏻🌞

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Lillian
      Ja, det gør der – og jeg tror, at det er en fejl. Hvis du bruger 70 cl, så er drikken ihvertfald ikke særlig kaloriefattig 😉
      Kh Kathe

      Like

    • Kathe siger:

      Hej Maj
      Shaken står alene som morgenmad på mine boostdage, hvor jeg helst skal nøjes med ca 200 kcal til morgenmad og frokost.
      Jeg kan også finde på at bruge den som aftensmad, hvis jeg har spist for meget til frokost – eller til morgenmad + frokost, hvis jeg skal have en stor aftensmad (i byen eller lignende).
      Kh Kathe

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s