Opsamling på Rav Food forbrugerundersøgelse

Kære drenge, piger, læsere, følgere mm.

Vi vil gerne sige jer mange 1000 tak for jeres engagerede respons på vores lille forbrugerunderøgelse her og på Facebook. Det var fantastisk at læse jeres mange positive svar – og virkelig inspirerende at se, hvad I ønsker jer mere af. Vi har lavet denne lille opsamling på undersøgelsen.

Først til det positive – hvad fungerer på Ravfood?

Hvor er det skønt at se, at I rent faktisk har lagt mærke til det, som er vores værdier og som vi prøver at nå ud med:

  1. Ærlighed – omkring vores livsstil (både når vi er sunde og når vi ryger en tur i sukkerskålen) og omkring vores inspirration eller lån fra andre bloggere. Vi gør nemlig meget ud af altid at skrive, hvis vi har fundet den mindste lille smule inspiration hos en anden blogger. Ligeledes skriver vi altid, hvis et indlæg er sponsoreret eller indeholder affiliate links – så ingen skal være i tvivl.
  2. Enkelthed – både hvad angår selve bloggens udseende (nem at finde rundt) og hvad angår vores mad
  3. Æstetik– mange af jer synes godt om vores billeder. Det er skønt at høre – for vi bruger en del tid på foto og redigering.strong-coffeeravfood-01

Hvad vil der komme mere af?

  1. Nemme og hurtige hverdagsretter er et stort ønske fra mange af jer. Her har vi allerede lavet en kategori, så de nemme retter er nemme at finde frem. I kategorien “Under 30 minutter” finder I alle de retter, som kan tilberedes på under 30 minutter.
  2. Grønne retter vil I helt sikkert få meget mere af. Husk, at du altid kan søge på en grøntsag både i søgefeltet øverst og i “skyen” “Søg opskrift udfra ingrediens“, som ligger i sidemenuen. På den måde kan du få alle vores opskrifter med en bestemt grøntsag frem.
  3. Vores yndlingsretter – altså de retter, som vi laver igen og igen. Vi har lavet en ny kategori til dem – nemlig “Husker du“. Her vil vi engang imellem samle op på yndlingsretterne – og lave sæsonrelevante indlæg.
  4. Husmodertips har vi ikke beskæftiget os så meget med – men vi vil ikke udelukke, at der vil komme et par tips i ny og næ. Vi har tidligere skrevet om de fantastiske mirakelsvampe og rensning af Kubus stager – ellers har det kun handlet om mad.
  5. Slutteligt ønskede I mere om low carb slik, brød kager og festmenuer. Det skal I også nok få.

Hvad vil der ikke være at finde på Ravfood?

Der er nogle emner, som I 99% sikkert ikke vil finde på Ravfood i fremtiden. Det er emner, som vi enten ikke interesserer os specielt meget for – eller som andre bloggere skriver bedre om end os. Det er jo sådan, at Ravfood er et lille hobby/ familieprojekt, hvor det pt kun er Kathe, som er aktiv (Nina og Katrine har travlt med kærester og studier). Derfor er udgangspunktet for bloggen først og fremmest, at det skal være sjovt for den, som skriver.

Følgende emner vil formentlig aldrig (eller kun meget sjældent) være at finde på Ravfood:

  1. Madplaner (fordi vi ikke selv er til madplaner)
  2. Børnevenlige opskrifter (fordi vi ikke selv har små børn)
  3. Opskrifter uden laktose (fordi vi selv godt kan lide mælkeprodukter)
  4. Oplysninger om glykæmisk indeks (fordi vi ikke selv går op i det)
  5. Debatindlæg (fordi vi ikke er debattører)
  6. Personlige indlæg (fordi fokus er på maden og ikke på os)
  7. Kager uden sukkerstatninger (fordi vi af hensyn til vores blodsukker foretrækker sukkererstatninger og sjældent bruger f.eks. tørret frugt som sødemiddel)

Hermed slut på opsamling på vores lille forbrugerundersøgelse. Hvis du har kommentarer til det skrevne – så kom gerne med dem. Og igen – af hjertet tak ❤

8 thoughts on “Opsamling på Rav Food forbrugerundersøgelse

  1. Charlotte siger:

    Er enig i de øvrige kommentarer, følger også kun på bloggen – og glæder mig over hvert nyt indlæg.
    Fortsæt i samme stil, tak 👍🏻👍🏻
    /Charlotte

    Like

  2. Lis siger:

    Kære alle tre

    Da jeg ikke er på facebook – har jeg ikke kunnet deltage i Jeres undersøgelse.

    Men vil alligevel byde ind:

    Jeg glæder mig hver gang jeg kan se, at der er nyt fra Jer. Elsker jeres opskrifter og ja billederne er vidunderlige og lige til at “spise” hver gang! Flot plakat i ka’ ba’ det der alle tre!

    Jeeres indlæg i dag har givet mig et godt overblik over hvordan jeg kan komme ekstra hurtig rundt på siden.

    Stor ros til hele familien!!!!

    mange hilsner sydfra
    Lis

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s