RIGTIG MAD – en boganmeldelse og give away

rigtig_mad_arne_astrup

EDIT 14/6 2015 kl 20.20: 1000 tak for jeres mange besvarelser både her og ovre på Facebook. Hvor ville jeg gerne give en bog til hver og én af jer – men det kan jeg desværre ikke. Jeg har udtrukket en enkelt vinder – og det blev Sabrina med kommentar nr. 3 her på bloggen 🙂

Dette er en anmeldelse af RIGTIG MAD, som er skrevet af Thomas Rode Andersen, Arne Astrup og Tilde Jo Maarbjerg. Bogen er netop blevet udgivet på Politikens Forlag.

Lad mig for en gangs skyld begynde med konklusionen: dette er en interessant og velskrevet bog. Hvis du som jeg er lidt af en madnørd, så vil du sandsynligvis synes om bogen. Den er fyldt med kærlighed til rigtig mad og den er skrevet til dig, som elsker at lave mad og som gerne vil blive endnu dygtigere.

I min anmeldelse forholder jeg mig ikke til den mere teoretiske del af bogen. Her kommer forfatterne bl.a. med anbefalinger, som er baseret på diverse videnskabelige undersøgelser. Læs evt mere om dette på Videnskab.dk, hvor især nogle af Arne Astrups udsagn kritiseres.

Lidt om bogen:

  • bogen er på 265 sider, i hardback og med matte billeder. Det giver den et dejligt rustikt udseende, som passer fint til opskrifterne og til forfatternes tilgang til naturlig mad
  • først 46 siders teori, hvor forfatterne bl.a. skriver om, hvorfor vi skal spise proteiner – hvorfor er det animalske fedt ikke så farligt – hvorfor er det ikke så farligt selv at salte sin mad mm?
  • dernæst et afsnit, hvor du kan erhverve eller få genopfrisket dine køkkenfærdigheder indenfor tilberedning og udskæring af kød/ fisk samt lidt om fermentering,
  • du får nogle gode grundopskrifter (f.eks. vinaigretter, mayonnaise, fond osv)
  • fra side 86 og resten af bogen, får du 89 opskrifter på enkel og spændende mad (som faktisk er ganske LCHF – eller meget nemt at tilpasse). Opskrifterne er delt op i afsnit efter, hvor kødet kommer fra. Desuden er der småretter, supper og et lille afsnit om det søde.
  • alle opskrifter er overraskende enkle, når man tænker på, hvem forfatteren er (og det er positivt ment). De er alle illustrerede med dejlige billeder. Og som en lille finesse er der ved alle opskrifter anført, hvilket grej du skal bruge.

Det er vældig interessant med en bog, hvor forfatterne ikke er 100% enige i deres tilgang til mad – især i forhold til mejeriprodukter, som den ene spiser og det gør de 2 andre ikke. Deres forskelligheder kommer frem i bogen, men på en måde, så jeg sidder og tænker: “Jamen, det er jo helt ok, at vi ikke alle sammen spiser den samme kost”. Forfatterne er dog enige om, at RIGTIG MAD er mad, der er så rig på næring som muligt. Og det er da til at forstå.

RIGTIG MAD - en anmeldelseRIGTIG MAD - en anmeldelse

Bogen henvender sig til dig, som:

  • spiser eller som gerne vil spise low carb, stenalderkost, LCHF
  • ønsker at få et stabilt blodsukker og måske gerne vil tabe sig lidt
  • trænger til at få frisket de grundlæggende køkkenprincipper lidt op
  • godt kan lide enkle og rustikke retter, der overvejende er lavet af naturlige og ubehandlede råvarer
  • bare elsker nye, lækre kogebøger med masser af sund inspiration

Og nu til vores give away:

Du kan vinde et eksemplar af kogebogen, hvis du lægger en kommentar ovre på Facebook (helst) eller her på bloggen, hvis du ikke har Facebook. Vi trækker en tilfældig vinder på søndag den 14/6 2015 kl 20.00. Vinderen får direkte besked – enten via Facebook eller via mail.

Anmeldereksemplar og give away er sponsoreret af Politikens Forlag. Vejledende uddsalgspris er 300 kr, men du kan købe den til 241,95 kr lige nu hos Gucca.dk

Dette indlæg indeholder affiliate links. Det betyder, at vi modtager et mindre beløb, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Prisen er den samme for dig – men du kan på denne måde vælge at støtte vores arbejde med bloggen. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv bruger og kan stå inde for

23 thoughts on “RIGTIG MAD – en boganmeldelse og give away

  1. Annette J siger:

    Det ville være dejligt med noget nyt inspiration til madlavningen. -Desværre bliver det tit det samme, der kommer på køkkenbordet.

    Like

  2. Nana siger:

    Jeg synes både at Thomas og Thildes livsstils forandring har været SÅ spændende, så jeg smider hermed et lod i puljen og håber på at lykkens pamfilius smiler til mig så jeg kan læse meget nærmere 🙂

    Like

  3. Renée Danielle Boisen siger:

    Hvem kan sige nej til sådan en lækker inspirerende bog😃 Det vil være stjerne godt at modtage den – en ekstra gave når jeg nu snart runder de 40 år🎁

    Like

  4. Mette Bay siger:

    Det tætteste jeg kommer på Kong Hans ;).. Vil love at passe rigtig rigtig godt på den – og sørge for masser af æseløre, og fedtede sider 😀 ..

    Like

  5. Merete Nielsen siger:

    Tak for en fantastisk blog! Vi benytter næsten dagligt jeres opskrifter!

    Det lyder spændende at “det etablerede system” kombineres med low-carb/LCHF/Paleo.
    Det vil måske kunne overbevise nogle tvivlere..

    Ja tak til ny inspiration i køkkenet

    Like

Skriv en kommentar