Æggewraps med spinat og røget laks

Æggewraps kan du ofte finde rundt om på LCHF blogge – men pudsigt nok har jeg ikke lavet dem før idag. Der skal jo være en første gang for alting – men det bliver ikke den sidste. Wraps´ene smagte godt, mættede fint og kunne uden problemer laves i god tid til en hyggelig mandagsfrokost med min søde søster.Æggewraps med spinat og røget laks-3Søster og jeg spiste vores wraps sammen med en lille skål spidskålsalat med koriander og peanuts. Den passer rigtig fint til røget laks. Der blev et par wraps tilovers, så de kommer med mig på arbejde imorgen. Pakket godt ind i husholdningsfilm er de ideelle som madpakkemad.
Æggewraps med spinat og røget laks-4

Æggewraps med spinat og røget laks

Ingredienser

  • 6 æg
  • 2-3 spsk Pofiber
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • olivenolie til stegning
  • ½ tsk salt, friskkværnet peber

Fyld

  • ca 200 g friskost med urter (som Pikant – jeg køber dog en billigere udgave i LIDL)
  • frisk babyspinat eller rucola – så meget, som du synes
  • røget laks (jeg brugte ca 100 g/ wrap, men mindre kan sagtens gøre det)
  • rødløg  hakket eller i meget tynde skiver (kan fint erstattes med purløg)
  • friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Blend æggene med basilikum og lidt salt
  • Opvarm en stor pande med lidt olivenolie
  • Kom ca 1 dl æggemasse på panden ad gangen (du får 4-6 wraps ialt)
  • Wrappen steges gyldenbrun på begge sider ved middel varme (som du ville lave en almindelig pandekage)
  • På de afkølede wraps smøres et tyndt lag friskost
  • Herpå lægges først spinatblade, så røget laks og til sidst lidt rødløg i tynde skiver
  • Kværn lidt peber over din wrap
  • Rulles sammen og skæres på skrå i 2 dele inden servering
  • Hvis du skal have wrappen med i din madpakke, kan du rulle den stramt ind i husholdingsfilm

Æggewraps med spinat og røget laks-2 Inspiration til opskriften har jeg mange steder fra – men sidst, jeg læste om æggewraps var hos Vanløse Blues.

 

Reklamer

8 thoughts on “Æggewraps med spinat og røget laks

  1. Luka siger:

    Hej!
    Jeg syntes den her wrap ser virkelig lækker ud og jeg har forsøgt mig med den, nu må vi se om jeg kan finde ud af det!

    Jeg kunne dig godt efterlyse at opskrift var lidt mere detaljeret, da der er steder hvor det ikke helt giver mening.

    Like

    • Kathe siger:

      Kære Luka
      Jeg håber, at det lykkedes for dig.
      Kan du fortælle mig, hvor opskriften ikke giver mening? Så skal jeg meget gerne få den rettet til 🙂
      Mvh Kathe

      Like

      • Luka siger:

        Hej Karhe,

        Først skal du have tak for svar.
        Efter de 2 første fandt en løsning, så de blev stor og tynde i stedet for små og tykke. Og de smager lækkert!

        Jeg læste mig frem til at der skulle Profiber i… og det har jeg også brugt, men der står ikke hvornår du blander de i? Eller hvordan du undgår klumper? Eller hvordan du blander det? Jeg tror jeg fik rørt rundt lidt for meget 🙂 jeg kunne ikke få klumperne fra Profiber til og opløse.

        Like

      • Kathe siger:

        Hej Luka
        Dejligt at du fandt en løsning.
        Mht pofiber, så bruger jeg enten min stavblender eller pisker kraftigt med et piskeris.
        Mvh Kathe

        Like

  2. Lis siger:

    Wow hvor ser de lækre ud, jeg kan ligefrem fornemme hvor godt de smager – hvilken skøn frokost du og søster har haft;-)

    Dem vil jeg prøve at lave i weekenden.

    Tak for endnu en lækker og god ret fra dit køkken!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s