Rejecocktail

Rejecocktail er forretten fra den første Karolines Køkken bog, der blev husstandsomdelt i 1980. Retten blev et kæmpe hit op gennem i 80’erne, som også var mit ungdoms årti.  Det var også i disse år, at vi alle skrålede med på “Sig du ka´ li´ mig” og “Hvor ska vi sove i nat”. Og det var i 80´erne, at jeg mødte min søde mand – som jeg stadig godt ka´ li´.Rejecocktail med verdens bedste Thousand Island dressing-5Jeg kan også stadig li´ den gode gamle rejecocktail, som blev denne uges lørdagsret.  Jeg lavede den med masser af grønt, den skønneste Thousand Island dressing og manden fik et par skiver flûtes til.  Du kan også vælge at servere salaten som forret – ligesom i 80`erne – eller som en mættende frokostsalat.Rejecocktail med verdens bedste Thousand Island dressing

Rejecocktail

Ingredienser

  • 1-2 julesalat hoveder
  • 2-3 håndfulde rucola
  • 500 g frosne, optøede rejer – afdryppede
  • 1 glas hvide, hele asparges
  • 1 bundt friske, grønne asparges

Thousand Island dressing (der er lidt rigeligt – men det bliver du kun glad for):

  • 2½ dl cremefraiche 38% (eller 18%, hvis du ikke spiser LCHF)
  • 3 tsk friskpresset citronsaft
  • ca 2 tsk Sukrin Gold (eller sukker, hvis du ikke spiser LCHF)
  • ca 1 tsk fintrevet løg
  • 4 spsk = 60 g tomatpuré
  • ca 20 dråber tabascosauce
  • 2 – 3 tsk fish sauce
  • 3 spsk = 45 g mayonnaise
  • 12 ts groft salt
  • friskkværnet peber

Pynt:

  • ristede pinjekerner
  • frisk timian

Fremgangsmåde:

  1. rør dressingen sammen
  2. smag den til med fish sauce, tabasco, revet løg, sukrin, salt og peber – så den får lige den smag, som passer dig.
  3. skær julesalaten i meget tynde strimler
  4. hæld rejer og hvide asparges i en sigte og lad dem dryppe af
  5. skær asparges i stykker på ca 3 cm
  6. blancher de grønne asparges i kogende vand i ½ minut.
  7. skær dem i 2-3 sm stykker
  8. rist pinjekerner
  9. læg lagvis i nogle glas på stilk: først rucola/salat, asparges, så dressing og rejer
  10. slut med lidt dressing og pynt med frisk timian og ristede pinjekerner
  11. hvis du vælger at servere salaten på et fad, lægger du salat i bunden, herefter asparges, så dressing og rejer. Bare et enkelt lag. Pynt med timian og ristede pinjekerner.
  12. kværn lidt peber over, inden du serverer rejecocktailen.

 

2 thoughts on “Rejecocktail

Skriv en kommentar