Cookies med nødder og chokolade

Nu er december endelig på vej og min mor er allerede gået igang med julehyggen. Spotify kører dagen lang med julemusik og adventskransen er lavet (eller taget frem – for i år har hun fået den af en veninde). Igår fik hun også bagt lidt småkager – hurra.Cookies med nødder og chokoladeCookies med nødder og chokoladFamiliens yndlings julekager er “de gode småkager” – og dem er vi vokset op med. De har altid heddet sådan, fordi de bare er gode – lige bortset fra, at de altså indeholder en masse sukker og mel.

Derfor har vi lavet en LCHF venlig udgave, som bestemt ikke blevet ringere (synes vi). Cookien er overraskende sprød – og smager helt vidunderligt.Cookies med nødder og chokolade (uden sukker og gluten)-4Cookies med nødder og chokolade (uden sukker og gluten)-3

Ingredienser til ca 48 cookies:

  • 75 g blødt smør
  • 180 g Sukrin Gold (evt malet fint i en minihakker, så er det nemmere at røre ud i smørret)
  • evt 1 tsk flydende sødemiddel eller nogle dråber Stevia (hvis du ønsker sødere cookies)
  • 1 æg
  • 100 g malede mandler (mandelmel)
  • 80 g mandelmel (affedtet)
  • 1½ tsk vaniliepulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 g  80% hakket chokolade
  • 50 g hakkede, evt afskallede hasselnødder

Fremgangsmåde:

  1. Sæt ovnen til  200 grader (almindelig varme)
  2. Smør, Sukrin og det flydende sødemiddel piskes sammen.
  3. Tilsæt ægget og pisk.
  4. Derefter blandes det med de 2 slags mandelmel, vaniliepulver og bagepulver.
  5. Til sidst vendes den grofthakkede chokolade og de grofthakkede hasselnødder i.
  6. Tag dejen ud på bordet og saml den med hænderrne
  7. Lad dejen hvile i 5 minutter
  8. Del den i 4 og tril hvert stykke til en pølse, som du skærer i 12 skiver
  9. Saml og form hver enkelt cookie med fingrene. Dejen kan god have tendens til at smudre lidt.
  10. Tril kugler, som du med fingrene eller en gaffel trykker flade
  11. Bages ved 200 gr. 9-10 min midt  i ovnen.
  12. Læg dem ud på køkkenbordet til afkøling
  13. De er lidt bløde, når de kommer ud, men bliver sprøde efter afkøling.
  14. Kom dem først i kagedåse, når de er helt kolde.

Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og og kan stå inde for.

9 thoughts on “Cookies med nødder og chokolade

  1. Leisemei siger:

    Hej Kathe. Er lige faldet over din opskrift, som ser lækker ud. Kan jeg erstatte smør med kokos olie? og hvad bør doseringen være?

    Like

    • Kathe siger:

      Hejsa.
      Undskyld mit sene svar. Jeg tror, at du sagtens kan bruge kokosolie i stedet for smør. Mængden vil være den samme.

      Mvh Kathe

      Like

  2. Nina Sørensen siger:

    Hej,
    Har lige opdaget jeres side, bedre sent end aldrig 🙂 ser rigtig god ud.
    Tror du, at man kan erstatte mandelmel/peanutsmel med kokosmel, vi har nøddeallergi.
    Vil det stadig være 180g.
    Hilsen Nina

    Like

    • Kathe siger:

      Hej

      Hvis det er affedtet kokosmel (altså kokosfibre), som du vil bruge, så kan du se omregningsforholdet her:

      Omregningstabel for nøddemel og fiberprodukter


      Du skal nok prøve dig lidt frem og passe på, at dejen ikke bliver for tør. Tilsæt lidt ad gangen og vent nogle minutter (da kokosfibre suger MEGET væske). Måske kan du supplere med Pofiber eller Husk (jeg foretrækker Pofiber, da det er neutralt i smagen). Held og lykke med det.

      Med venlig hilsen Kathe

      Like

    • Kathe siger:

      Det er fordi du selv kan vælge, hvilken slags mel, som du vil bruge. Jeg brugte kun 60 g peanutmel, fordi jeg ikke havde mere – men jeg tror, at det ville smage godt med ren peanutmel. Jeg skal nok lige forklare det nærmere i opskriften 🙂
      Mvh Kathe

      Like

  3. Nana Andersen siger:

    er det hjemmelavet mandelmel eller den fra FM. ? tænker at bruge denne grund opskrift til julebagningen Lchf. style

    Like

Skriv en kommentar