Citrus Vanilje Sorbet

Denne sorbet indeholder både citroner og limefrugter. Du kan selv bestemme, hvor meget af den enkelte – bare du sørger for, at der er 4 dl saft ialt. Jeg vil anbefale dig at smage sorbeten til, mens den kører i ismaskinen. En citrus sorbet skal være syrlig, men ikke for syrlig – så er den ikke rar at få i munden. Jeg lader altid min søde citron sorbet elskende mand smage isen til – så er jeg nemlig sikker på, at den får den rigtige balance mellem sødt og syrligt. Sorbet´en her er en af vores favoritter og den passer super godt til en af de mere søde gelatoer (f.eks. Baileys, eller Tiramisu).

Vurdering: **** ud af 5* (min mand giver den 5 :-))

Citrus Vanilje Sorbet-2

Citrus Vanilje Sorbet-4Citrus vanilje sorbet

Ingredienser til 1 l is:

  • 1/2 l sirup
  • ca 4 dl saft af citron og lime (du bestemmer selv forholdet)
  • skal af 2 citroner eller lime (ikke sprøjtede)
  • 1 ts vaniljepulver
  • 1 letpisket æggehvider

Først skal du lave og afkøle din sirup (her er rigeligt, da det kan holde sig i lang tid i køleskabet):

  • 6½ dl vand
  • 650 g sukker
  • 130 g flydende glukose (kan købes i de fleste supermarkeder)

Fremgangsmåde til sirup:

  • Begynd med at koge en sukkerlage af vand, sukker og flydende glukose. Kan man ikke skaffe glukose, erstattes den af ekstra sukker. Glukosen er med til at give isen en behagelig konsistens.
  • Når lagen har kogt i et par minutter, og alt er opløst, afkøles den. Der er cirka 1 liter, og den kan gemmes i flere uger i køleskabet.

Fremgangsmåde til sorbet (i ismaskine):

  • Bland saften fra dine citrusfrugter med sirup og vanilje.
  • Efter ca ½ time i ismaskine (jeg bruger en Nemox Gelatissimo fra Kitchenone.dk), mens isen stadig er blød, tilsættes  den letpiskede æggehvide (den skal bare være skummende, ikke helt stiv)
  • Kør videre indtil massen er som softice og lysere i farve
  • Smag på isen. Hvis den er for syrlig, kan du sagtens hælde lidt mere sirup i, mens ismaskinen kører.
  • Isen er færdig, når den har konsistens som softice
  • Efter frysningen i ismaskine skal sorbet´en have tid til at ’sætte sig’ i fryseren, gerne 5-6 timer.
  • Isen kan kugles direkte fra fryseren og skal serveres straks (den smelter rimelig hurtigt).

Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og og kan stå inde for.

8 thoughts on “Citrus Vanilje Sorbet

  1. Anne-Marie siger:

    Et lille fif til sorbet, man behøver ikke at piske æggehviden. Den fluffer fint op alligevel og så sparer man lidt opvask. Elsker citron, så det kan godt være den må prøves.

    Like

    • Kathe siger:

      Jeg har faktisk prøvet begge dele og syntes, at den blev bedre af at blive pisket. Det kan sagtens være tilfældigt, så jeg vil da prøve at lade være, næste gang jeg laver sorbet. Så er det jo så nemt at lave, at man næsten ikke kan tro det 🙂
      Tak for tippet.
      Mange hllsner Kathe

      Like

Skriv en kommentar