“Ned i vægt med LCHF” af Diana Kaiser

Dette er en anmeldelse af (endnu) en LCHF kogebog. Der er kommet en del LCHF kogebøger indenfor det sidste år. Diana Kaisers “Ned i vægt med LCHF” er anderledes end mange af de andre – på den gode måde, altså. Jeg synes rigtig godt om denne bog. Forfatteren henvender sig til dig (og mig), som gerne vil tabe nogle kilo ved hjælp af LCHF principperne. Den kan bruges af både nye og gamle LCHF-spisere.

Hvis du kender meget til LCHF, vil du genkende nogle af klassikerne som oopsies, blomkålsris, squashspaghetti, æggemuffins mm. Men hvis du ligesom jeg gerne vil tabe nogle kilo (og ikke kan forstå, at det ikke sker, når vi nu lever så sundt) – ja, så kan du bestemt også have glæde af bogen, selvom du kender til LCHF i forvejen.Tab i vægt med LCHFDiana Kaiser er klinisk diætist og arbejder til daglig med klienter, der skal tabe sig ved hjælp af LCHF principperne.Hun er ansat på Kostklinikken Immanuel, hvor også min diætist Sabrina oprindelig arbejdede. Og hvor også Charlotte Hartvig, der har udgivet “STOP yoyo vægten” arbejder.

Jeg kan genkende tilgangen til det at være på diæt fra  Sabrina. Hun sagde engang til mig, at det ikke hed “synde dage”, når jeg ikke overholdt min diæt. Jeg skulle tænke på min livsstilsændring, som at der var flest “yde dage”, men også indimellem nogle “nyde dage”. Præcis det samme (med lidt andre ord) skriver DK. Hun er på ingen måde frelst – og det kan jeg rigtig godt lide.

DK har en enkel og meget fin måde at formulere sig på, så selv en halvgarvet LCHF- spiser som jeg føler sig fyldt med ny viden. Faktisk er min eneste kritik, at bogen ikke er lavet som hardback. Jeg tænker, at der er for at gøre den billigere, men jeg synes, at en kogebog taber i kvalitet, når omslaget er sådan lidt tyndt i det.Tab i vægt med LCHF-3

Kort om “Ned i vægt med LCHF”:

  • Bogen er på 175 sider.
  • Bogen indeholder 65 opskrifter på enkel og lækker hverdagsmad, som alle har fine illustrationer.
  • Bogen indeholder det vanlige teoriafsnit om principperne – hvorfor virker LCHF?
  • Bogen indeholder kostplan og byttelister (for både mænd og kvinder)
  • Bogen indeholder forslag til madplaner for 2 uger
  • Bogen indeholder en del gode cases fra DK´s praksis i kostklinikken

Hvad vil jeg tage med mig fra bogen for at smide mine genbrugskilo?

  • 3 hovedmåltider om dagen – hverken mere eller mindre
  • 2 spsk “flydende fedt” eller 1 dl ost, fløde eller avocado pr måltid
  • INGEN fløde eller mælk i min kaffe (puha, det bliver det værste)
  • INGEN rødvin på hverdage (indrømmet, det bliver også lidt svært)

Hvilke opskrifter vil du få at se på Ravfood inden længe:

  • Kinaradise i fad (en erstatning for flødekartofler – mums)
  • Shepherds pie (dejlig “restemad” og en ret, som er elsket i vores hjem. Kødsauce i bund og oprindelig kartoffelmos på toppen. Denne er her erstattet af blomkålsmos)
  • Lasagne med kylling og spinat (den ser rigtig god ud)
  • Baconpandekage (på svensk “Fläskpannkaka” – har aldrig hørt om den, men den ligner en overlækker æggekage med stegt flæsk)

Hvorfor vil jeg anbefale bogen (for det vil jeg nemlig rigtig gerne):

  • Den er skrevet i et godt og forståeligt sprog
  • Den har nogle meget konkrete anvisninger på, hvad man skal gøre for at tabe sig, når man spiser LCHF
  • Den har en enkel og god kostplan for en dag, som er nem at forstå
  • Den angiver f.eks. mål i dl og ikke i vægt (fordi det er nemmere at fornemme, hvor meget en dl avocado er fremfor at skulle finde ud af, hvor meget 50 g avocado er – hvis man ikke lige har en vægt ved hånden)
  • Byttelisten for fedtstoffer er super god – så kan man altid se, hvor meget fedt man skal spise til et måltid – for eksempel 1 dl avocado = 2 spsk aioli= 2 spsk hasselnødder)

9788740015492auto_9788740015492_20000_550

 

Bogen udkommer på Politikens Forlag den 22/8 og koster 250 kr.


12 thoughts on ““Ned i vægt med LCHF” af Diana Kaiser

  1. stellabm siger:

    Jeg hentede bogen fredag. Jeg er enig med dig. Den er virkelig velskrevet, og det er helt klart en bog, der er savnet på det danske marked. Jeg kan godt lide, at Diana skriver, som hun taler 🙂 og at det er gode retter, der ikke kræver en masse specielle fødevarer. Vi har nu prøvet 3 ting fra bogen – og alt har været virkelig lækkert. Jeg glæder mig bare til at arbejde mig gennem bogen – den bliver uden tvivl en god støtte for mig i arbejdet med at komme ned i vægt.
    – og suk-ja ( 🙂 ) til rødvinen…

    Like

  2. Diana siger:

    Tusind tusind tak Kathe – hvor er det en fantastisk anmeldelse. Jeg har fluks delt den med alle jeg kender 😉 Jeg er rigtig glad for at du som garvet lchf´er også fik noget ud af bogen – da jeg især har lagt vægt på at skrive bogen til dem, der kæmper med kiloene og som ikke helt ved, hvor de skal starte og hvor de skal slutte.
    TUSIND TAK 🙂

    Like

    • Kathe siger:

      Vi bruger Facebook, fordi det giver os mere synlighed end hvis vi kun kører vores give away her på bloggen. Når vi laver en give away er det dels for at kunne forkæle en læser, men også fordi det giver øget opmærksomhed til bloggen. Lige nu har vi haft omkring 55 delinger af opslaget på facebook og det har gjort, at ca 6000 personer har haft mulighed for at se opslaget.
      Jeg håber, det er til at forstå.
      Men det er altid ok at deltage via kommentarer på bloggen også.
      Mange hilsner Kathe

      Like

      • Rosa siger:

        Tak for svar:) Jeg havde forstået det sådan, at det var en betingelse også at dele på FB. Det giver fin mening at det er en EKSTRA mulighed for at blive mere synlig. Dejligt, at det er nok at kommentere her, når man nu ikke er på FB:) Tak… og jeg vil da gerne vinde den bog;)

        Like

      • Kathe siger:

        Helt ok. Jeg vil fremover huske at understrege, at hvis man ikke har facebook, er det ok at kommentere på bloggen.
        Ha´ en rigtig dejlig dag 🙂
        Mange hilsner Kathe

        Like

    • Kathe siger:

      Du kan roligt glæde dig til den. Det er en af de bedste slankebøger, som jeg længe har læst (og jeg har læst mange).
      Hvor dejligt, at du skal gå hos hende. Det kan da kun blive godt 🙂
      Mange hilsner Kathe

      Like

Skriv en kommentar