Chokoladelagkage med chokoladefyld.

Denne chokoladelagkage smagte jeg første gang for 22 år siden, hos en fra min daværende mødregruppe. Kagen smager overraskende godt – næsten som vores Salted Caramel Brownie, der er fyldt med alskens dyre og lækre ingredienser. Ok – måske ikke helt så godt. Men du vil blive overrasket over, hvor god den er, når du tænker på, hvilke beskedne ingredienser der er i den – og hvor nem den er at lave.Chokoladekage

Opskriften har fulgt mig i de mange år, fordi den udover at smage fantastisk er nem og billig at lave – og fordi den kan serveres på mange forskellige måder. Kagen på billederne her er dækket med et lag flødeskum, som er rørt op med knuste Oreo´s samt pyntet med friske bær og mynte.IMG_5826

Chokoladelagkage med chokoladefyld.

Passer til en springform på 24 cm

  • 250 g sukker
  • 2 æg
  • 100 g mel
  • 3 spsk kakao
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 150 g smeltet og afkølet smør
  • 1½ dl vand

Fremgangsmåde

  1. Sukker og æg piskes skummende. Det er vigtigt, at piske MEGET grundigt, så kagen bliver fin og luftig.
  2. Smørret smeltes og afkøles lidt. De tørre dele blandes og sigtes i, skiftevis med det våde.
  3. Dejen hældes i en springform med bagepapir og bages midt i ovnen ved 180 gr (ikke varmluft) i ca 35 minutter. Mærk efter med en tandstik eller træspyd, om kagen er gennembagt. Den skal være en smule svampet i konsistensen.
  4. Når kagen er kold, kan man enten glasere den og pynte med, hvad man synes. Vi plejer at flække den i 2 dele – eller bare at smøre fyldet ovenpå den hele kage.

Forslag til chokoladefyld

  • flødeskum med knuste rutebiler
  • flødeskum med knuste Oreo´s (skal først i lige inden servering, da de ellers bliver bløde)
  • flødeskum med lidt kakao, sukker og hakket mørk chokolade (ja, vi elsker chokolade)
  • flødeskum rørt med flormelis, Grand Marnier og hakket mørk chokolade med orange smag
  • flødeskum rørt med flormelis, Amaretto likør, hakkede mandler og chokoladespåner

Eller, hvad du nu har lyst til og synes, der passer ind i en chokoladekage (skriv gerne, hvis du finder på noget rigtig lækkert :-)). Den behøver modsat almindelige lagkager ikke at trække særlig længe inden servering, da dejen er rimelig fugtig i sig selv. 

IMG_0514

 

7 thoughts on “Chokoladelagkage med chokoladefyld.

    • Kathe siger:

      Hejsa
      Det kan du roligt gøre, da kagen er ret fugtig. Du skal bare undlade at skære den over og huske at dække springformen til med staniol.
      Mvh Kathe

      Like

      • Christine siger:

        Mange tak for hurtigt svar!
        Den ser rigtig god ud, glæder mig til at smage den 🙂
        Vil en halv liter flødeskum være nok?

        Like

      • Kathe siger:

        Det vil være rigeligt, synes jeg. Du kan kun dele bunden i 2 dele, så der skal kun 1 lag fyld i, medmindre du vælger også at smøre det ovenpå kagen.

        Like

Skriv en kommentar