LCHF pølsebiks

Her kommer en herlig omgang LCHF fastfood inspireret af en opskrift ovre hos søde Xenia. Det er virkelig en fin erstatning for den traditionelle biksemad med kartofler, løg og pølser, hvor vi faktisk bare har erstattet kartoflerne med bønnefriitter. Og så er det (hos os) ihvertfald rigtig sofamad, der skylles ned med en iskold Pepsi Max. Vi spiste pølsebiksen med spejlæg og en spicy tomatmayonnaise (mayo, tomatpuré, presset hvidløg og lidt chili). Manden min fik også lidt ketchup på sin portion – men var iøvrigt ganske tilfreds med at undvære kartoflerne.

LCHF pølsebiksLCHF pølsebiks

Ingredienser til 4 personer:

  • 1 pose haricots verts
  •  3 sp olivenolie
  • ½ kg gode pølser
  • 2 løg
  • 1 stort hvidløg
  • 3 sp kokosolie uden smag (eller smør)
  • 1 forårsløg
  • 4 æg
  • salt, peber, paprika
  • evt Tabasco
  • evt Worchestersauce

Fremgangsmåde:

  • De frosne bønner hældes ud på en bageplade og der hældes ca 3 sp olivenolie samt salt hen over dem.
  • De bages midt i ovnen ved 200 gr varmluft i ca ½ time.
  • Løgene (pånær det grønne fra forårsløget) hakkes og svitses på panden i kokosolie. De skal kun tage en smule farve. Pølserne skives og steges sammen med løgene.
  • Tilsæt paprika og salt.
  • Blandingen svitses indtil den har taget farve.
  • Bønnefriitterne. skæres i mindre stykker og kommer på panden.
  • Det hele steges i yderligere nogle minutter – evt med nogle skvæt Worchestersauce – og er så klar til servering.
  • Pyntes med det grønne fra forårsløgene og serveres med spejlæg og tomatmayonnaise.

Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og og kan stå inde for.

8 thoughts on “LCHF pølsebiks

    • Kathe siger:

      Det kommer an på, hvor brune du vil have dem. Jeg synes det er ganske passende, men du kan sagtens stege for sig selv først og så tilsætte dem, når løgene er stegt.
      mange hilsner Kathe

      Like

  1. Pernille siger:

    Er i gang med at lave retten nu, og glæder mig, men er der et tip til hvordan man nemmest får skåret bønnerne ud – de er jo brandvarme og olierede når de kommer ud af ovnen?

    Like

    • Kathe siger:

      Hejsa
      Du kan enten lade være med at skære dem over eller vente lidt, så de køler af. Det kan de sagtens tåle, da du bare kan varme dem op sammen med resten af biksemaden.
      Mvh Kathe

      Like

    • Kathe siger:

      Tja, det er jo lidt en smagssag. Med gode pølser mener jeg pølser, hvor der ikke er tilsat så mange E – numre mm – og naturligvis med et lavt kulhydratindhold. Jeg kan rigtig godt lide de økologiske pølser fra Hanegal – men indimellem ryger der også en pakke frankfurtere fra Netto med i indkøbskurven.
      Mvh Kathe

      Like

Skriv en kommentar