Julekage med mandler, rom og rosiner

Hos os var julen for nogle år siden ensbetydende med Ingers dejlige ølkage, som bare smager af jul. Selvom den er virkelig lækker, er den desværre også fuld af kulhydrater (mel, hvidtøl og farin). Det harmonerer ikke særlig godt med vores low carb levevis, så da jeg faldt over dette julebrød på en svensk LCHF blog, blev jeg rigtig glad.IMG_5854 Rosinerne er ikke low carb – men hvis man ikke overdriver og kun nyder kagen her i julemåneden – så går det nok. Ihvertfald her i huset :-). Kagen serveres afkølet med koldt (rigtigt og rigeligt) smør og en kop kaffe eller gløgg dertil. Hvis man er til den kulhydrat holdige udgave, kan jeg kun sige – prøv Ingers 🙂

Ingredienser til 2 små brød eller 1 stort:

  • 150 g mandelmel (eller malede mandler)
  • 50 g malede hørfrø
  • 2 sp fiberhusk
  • 1 ts groft salt
  • 2 ts bagepulver
  • 1½ sp kanel
  • 1 ts stødt ingefær
  • 1 ts stødte nelliker
  • 75 g rosiner
  • 2 store sp mørk rom
  • 50 g groft hakkede mandler
  • 50 g groft hakkede hasselnødder (eller valnødder)
  • 125 g ricotta (eller anden cream cheese)
  • 125 g skyr
  • 6 æg

Fremgangsmåde:

Læg rosinerne i blød i rom og varm det op f.eks. i mikroovnen (så bliver de hurtigere bløde). Lad dem stå og bløde op i ca ½ time – gerne længere. Bland mandelmel og malede sesamfrø med de øvrige tørre ingredienser. Pisk æg med ricottaost og skyr. Tilsæt melblandingen og de udblødte rosiner og rør dejen sammen. Lad den stå og trække i ca 10 minutter. Fordeles i 2 små rugbrødsforme á 1 liter eller i 1 form, der er lidt større. Bages ved 175 grader i 60-90 minutter afhængig af kagens størrelse. Mærk med en tandstik, om kagen er gennembagt. Serveres afkølet med koldt smør.

 

5 thoughts on “Julekage med mandler, rom og rosiner

  1. Anne-Sophie siger:

    Hej Kathe, er så småt ved at checke LCHF-juleopskrifter ud, så jeg er beredt 🙂 Faldt over din julekage her, som ser super lækker ud! Hvis jeg følger dit tip og anvender ‘Kagemix’, skal jeg så stadig tilsætte ‘Fiberhusk’? Tænker i øvrigt at bruge goji-bær i stedet for rosiner. Dem har jeg god erfaring med at praparere som ‘romrosiner’. Enhver sparet kulhydrat tæller, right? 😉

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Anne-Sophie
      Jeg brugte både kagemix og fiberhusk – men du kan sikkert sagtens undvære og så bare tilsætte lidt mere kagemix. Super idé med gojibær som romrosiner – den vil jeg huske til jul.
      Bedste hilsner Kathe

      Like

Skriv en kommentar