Denne opskrift er fra Fit4Livins opskrift på Zucchini Boats. Der er dog nogle få ændringer. Da jeg var yngre blev jeg af en god veninde introduceret til flutes med pesto, tomat og ost. Det skal siges at brødene var kridhvide og osten var den fuldfede røde runde ost, som smager guddommeligt. Desværre er de jo ikke ligefrem sunde, og jeg ender i hvert selv altid med at føle mig oppustet efter at have spist en masse brød. Denne her opskrift er en meget sundere version, som man kan nyde med god samvittighed! “Squash bådene” kan bruges som tilbehør til aftensmaden eller som en forret. Hvis du vil nøjes med at spise dem alene, kan du med fordel lægge noget skinke under tomaterne. God fornøjelse!
Ingredienser til 3 både
- 1 squash
- 3-5 tomater (afhængig af størrelse og mængde)
- pesto
- ost
- salt
- oregano el. basilikum
Skær squashen på langs ud i 3 skiver. Smør skiverne med et tyndt lag pesto (el. tykt – hvis du har lyst til det )
Tomaterne skæres i skiver og lægges oven på
pestoen (gerne mange, de giver en god sødme!). Derefter drysses de med en god ost og derefter salt og oregano / basilikum. De bages i oven ved 200 graders varmluft i ca. 10-15 min (til osten foroven får lidt farve).
-Nina
Nøj det ser lækkert ud, det skal jeg da prøve! Er virkelig ikke vild med særlig mange grøntsager, men dette vil jeg helt sikkert kunne lide 🙂 Vil følge jeres blog fremover 🙂
LikeLike
Uh, det er jeg glad for at høre 🙂 !
LikeLike